Handelsbetingelser

Tilmelding og betaling til det enkelte hold foregår udelukkende via foreningens hjemmeside. Det er tilladt at prøve et eller flere af foreningens hold inden tilmeldingen sker. Dog skal tilmelding ske senest i uge 38 i den pågående sæson. Derefter er tilmeldingen bindende.

Det er muligt at deltage på flere af foreningens hold. Der betales kontingent for deltagelse på det dyreste af de tilmeldte hold. Der betales et administrationsgebyr på kr. 100,- pr. hold for deltagelse på 2. hold og kr.50,- for deltagelse på 3. hold. Betalingen af kontingent er gældende for hele sæsonen med mindre andet er anført i beskrivelsen af det enkelte hold/aktivitet.

Indbetalte beløb refunderes kun i særlige tilfælde, og kun efter skriftlige udmeldelse til foreningens kasserer. Der kan ved online betaling kun benyttes Dankort eller eDankort. Vi gør opmærksom på, at medlemmer med restance over 3. måneder, jf. foreningens vedtægter kan blive udelukket for al idræt i Højby Skytte- og Gymnastikforening.

Ved tilmelding til et hold under Højby S. og G.'s Gymnastikafdeling accepterer du samtidig, at der må tages fotos af dig/dit barn for at vise foreningens aktiviteter. Billederne kan være af enkeltpersoner og hold (portrætbilleder). Billederne kan vises på foreningens hjemmeside, trykte- og sociale medier som Facebook, YouTube mv. Ønsker du ikke at give samtykke til offentliggørelse af porttrætbilleder eller ønsker du at tilbagekalde et samtykke, kan du sende oplysning herom med navn og hold til følgende e-mail: kasserergym@outlook.dk