Floorball hold

Fat en stav og kom til hyggehockey i Højby

Hver onsdag aften i vintersæsonen mødes friske floorball spillere i hal 1 på til en gang ishockey uden vold og is. Spillet ligger tæt op af spillet floorball, men med nogle små tilpasninger, der gør, at der kan komme mere flow i spillet.
Holdet er åbent for alle, der trænger til at dyrke noget motion i en uforpligtende atmosfære, og som synes, løberiet bliver sjovere i en holdsport.
Tyk, tynd, mand, dame, ung eller gammel - der kræves ingen forudsætninger for at være med, og man kan altid låne en stav af foreningen.
Træningen vil primært foregå som kampe, men da Bo tidligere har spillet forskellige varianter af hockey, vil der også være mulighed for at lave forskellige tekniske træningsøvelser, hvis nogle skulle have behov for det.

INFO

Instruktør: Bo Kristensen

Tid: onsdag kl. 20.30-22.00

Sted: Hal 1, Højby Hallerne

Kontingent: 450 kr.